Untitled

Ilulissat d. 24. april 2001

Iluliarmioq

Box 25

3952 Ilulissat

Fodring af slædehunde I. [Ernæring]

Alt efter brug kan slædehunde fodres på mange forskellige måder og med mange forskellige fodermidler.

Al ernæring - uanset om det er til mennesker eller dyr - skal dog indeholde protein, fedt, kul-hydrater (sukkerstoffer), vitaminer og mineraler. Protein er bl.a. vigtigt for muskler og led, hjertet og blodets evne til at transportere ilt til musklerne. Fedt og kulhydrater giver energi til bl.a. musklerne. Vitaminer og mineraler er vigtige for bl.a. knogler, led, hud og hår (pels).

Kroppens forbrænding af næringsstoffer skal hele tiden give tilstrækkelig energi til fysisk aktivitet og opretholdelse af kroppens normale temperatur. Derfor kræver en høj fysisk aktivitet i stærk kulde en god ernæring. Hvis ernæringen er utilstrækkelig og giver for lidt energi, bliver kroppen afmagret og mangler kræfter. En afmagret og afkræftet krop er en fysisk belastning, der ofte resulterer i sygdom.

Alle hunde har brug for en vis mængde foder både sommer og vinter for at kunne opretholde livet. Derudover kræver alle hunde både sommer og vinter en vis mængde foder for at undgå afmagring. Nogle hundeejere tror, at hundene skal være afmagrede om sommeren, men det har faktisk vist sig, at hunde der er velpasssede om sommeren klarer arbejdet den næste vinter bedst. Afmagrede hunde har mindre muskler og dermed mindre kræfter. Afmagrede hunde med få kræfter bliver nemt trætte. Afmagrede, svage og trætte hunde kommer nemt til skade, bliver ofte halte og er idet hele taget hyppigere syge.

Når man fodrer sine hunde, skal man også tage hensyn til de unge hunde der stadig vokser, de skal naturligvis have ekstra at æde. En hvalp, der er mellem 4 og 8 måneder gammel skal have lige så meget at æde som en voksen hund.

I de perioder hvor hundene smider den gamle pels og sætter ny pels har de faktisk også behov for ekstra fodring. Hvis hundene får for lidt foder på disse tidspunkter, tager fældningen lang tid og hundene får en dårlig pels. Hunde med dårlig pels har vanskeligere ved at modstå kulde.

Hvis hundene arbejder meget i koldt vejr, bliver de nemt magre med strittende kedelig pels. Nogle hundeejere tror, at hundene har fået orm, men i virkeligheden skal hundene have noget mere at æde. En ormekur kan være i orden, men når voksne hunde arbejder hårdt i koldt vejr og samtidig bliver magre, er det først og fremmest tegn på, at de skal have noget mere at æde.

Hver gang temperaturen falder 10 grader på termometret, skal hundene have 10 % mere at æde. Husk at når det blæser kraftigt, skal hundene også have mere at æde, selvom temperaturen på termometret ikke er faldet !

Det arbejde hundene udfører har en meget stor betydning for, hvor meget de skal have at æde.

Når man skal vurdere, om en fodring er egnet til slædehunde, skal man først gøre sig klart, hvad man bruger sine hunde til. Er man fisker og kører ind til Nunatarsuaq og hjem igen med fuldt læs på slæden 3 gange om ugen i måske 30 graders frost, ja så kræver hundene naturligvis en anden fodring end de hunde, der kun får nogle lette ture et par gange om ugen, og ellers står hjemme på hundepladsen.

Ilulissat d. 10. maj 2001

Iluliarmioq

Box 25

3952 Ilulissat

Fodring af slædehunde II.

Alt efter brug kan slædehunde fodres på mange forskellige måder og med mange forskellige fodermidler.

Uanset hvordan hundene bruges har de dog alle sammen brug for protein, fedt og kulhydrater.

Slædehunde har først og fremmest brug for protein til muskler og led, men det har også vist sig, at hjertets funktion og blodets evne til at transportere ilt til musklerne er meget afhængig af en tilstrækkelig mængde protein i foderet.

For lidt protein i foderet giver slædehundene dårlig muskelfunktion, dårlig pels og afmagring. Desuden bliver hundene oftere halte og i længere tid, eller får hyppigere infektioner. Protein-stofferne i foderet er også vigtig for smagen. Hundene kan bedst lide foder med meget protein.

Fedt er den vigtigste energikilde
for hundenes muskler, og for at de kan opretholde kroppens normale temperatur. Mennesker er bedst til at bruge kulhydrat (sukkerstoffer) som brændstof, men for hunde er fedt det vigtigste brændstof.

For lidt fedt giver naturligvis for lidt energi så hundene bliver afmagrede og mister kræfterne og udholdenheden.

Men kulhydrater (sukkerstoffer) har alligevel to livsvigtige funktioner for hunde. For det første kan selv hunde ikke bruge fedt som brændstof uden at der er en lille smule kulhydrat tilstede. Man kan sige, at kulhydrat virker i hundens krop ligesom tændrøret virker i en benzinmotor. En benzinmotor fungerer ikke uden tændrør - og hunde kan ikke forbrænde fedt uden kulhydrat.

Derudover kan hjernen og nerverne slet ikke anvende fedt som brændstof, men kan kun ud-nytte kulhydrat som energikilde. Man skal huske på, at hjernen og nerverne jo har en vigtig betydning for slædehundenes muskelfunktion og balanceevne.

Forskning og praktiske forsøg i Alaska og i Canada udført på hårdtarbejdende slædehunde har afsløret, at den optimale sammensætning af foderet til slædehunde er ca. 30 % protein, 60 % fedt og 10 % kulhydrat - beregnet som fordøjelig energi til slædehunde. Disse tal er blevet bekræftet ved praktisk brug af grønlandske slædehunde ved forskningsstationerne på Antarktis.

Hvordan fodrer man rent praktisk sine hunde i dag ? Ja det afhænger i mange tilfælde af, hvilke fodermidler man har mulighed for at få fat på - og så afhænger det naturligvis også af prisen på fodermidlerne.

Ja, man bruger f.eks. fisk som hellefisk, uvaq eller ammassat. Eller man bruger sælkød eller sælspæk. Mange bruger nu også tørfoder som f.eks. Arktis eller Hike. Men de fleste fodrer deres hunde med en blanding af de nævnte ting - og dette er faktisk en meget god idé, både af økonomiske årsager men også af fodringsmæssige årsager.

Det viser sig nemlig ved laboratorie undersøgelser, at hverken hellefisk, uvaq, ammassat, sæl-kød eller sælspæk indeholder noget som helst kulhydrat.

Ilulissat d. 10. maj 2001

Iluliarmioq

Box 25

3952 Ilulissat

Fodring af slædehunde III.

Alt efter brug kan slædehunde fodres på mange forskellige måder og med mange forskellige fodermidler.

Hvis man vil have hundene til at yde deres bedste foran slæden, er det nødvendigt at hundene bliver fodret så godt som muligt. Dvs at foderet skal give hundene "byggesten" til kroppen i form af protein samt den rigtige mængde energi i form af fedt og kulhydrater (sukkerstoffer).

Den hårdtarbejdende slædehunds behov bliver bedst opfyldt hvis foderets energifordeling ligger på ca. 30 % protein, 60 % fedt og 10 % kulhydrater.

Hvordan kan man så rent praktisk fodre sine hunde, hvis man vil gøre det så godt som muligt ?

Ja, traditionelt har man jo brugt at fodre sine hunde med sæl. Og det er faktisk også den aller-bedste fodring man kan give sine hunde. Hvis man fodrer sine hunde med 3/4 frisk sælkød og 1/4 frisk sælspæk bliver energifordelingen ca. 30 % protein, 70 % fedt og 0 % kulhydrat.

Men hvordan kan denne fodring fungere, når sælkød og sælspæk ikke indeholder kulhydrater ?

Forklaringen er, at hundene nedbryder en del af proteinet til de livsvigtige kulhydrater, og da sælkød jo indeholder rigeligt protein af høj kvalitet, betyder dette lille tab af protein ingenting. Derudover er frisk sælkød og -spæk fuld af vitaminer og andre vigtige mikronæringsstoffer, så alt i alt er fodring med den rigtige mængde sælkød- og spæk nærmest perfekt til slædehunde.

I dag er det dog mere almindeligt at anvende hellefisk, som foder til slædehunde. Uanset om man fodrer med frisk, 1 mnd. eller 2 mndr. gammel tørret hellefisk er energifordelingen ca. 20 % protein, 80 % fedt og 0 % kulhydrat. Hellefisk indeholder altså for lidt protein og for meget fedt til at give hundene den bedste fodring. Ydermere skal hundene for at omsætte det meget høje fedtindhold i hellefisken nedbryde mere af det sparsomme protein for at få tilstrækkeligt med kulhydrat til at udnytte fedtet i hellefisken. Resultatet bliver, at hårdtarbejdende hunde der kun bliver fodret med hellefisk lider af kronisk proteinmangel, dvs bliver tynde med strit-tende pels, mangler muskelstyrke og nemt bliver halte og nemt syge.

Dette er også forklaringen på, hvorfor man ikke kan fede tynde hunde, der ellers kun får hellefisk, op med rent spæk. Disse hunde skal istedet have tilskud af et foder, der indeholder mere protein og evt. en lille smule kulhydrat. Det kan nemt gøres ved at give hunden et tilskud på 200 g tørfoder (Arktis eller Hike) hver gang man fodrer med 1 kg frisk hellefisk/ hellefiskeskrog. Hvis man bruger tørret hellefisk skal man give 200 g tørfoder for hvert halve kg tørret hellefisk man fodrer med.

Man kan erstatte tørfoderet med tørret ammassat: 200 g tørret ammassat til 1 kg frisk hellefisk/ hellefiskeskrog, eller 200 g tørret ammassat til et halvt kg tørret hellefisk. Dette giver en energi fordeling på 29 % protein og 71 % fedt. Ved denne form for fodring gælder det samme som med fodring med sælkød og -spæk, nemlig at en del af proteinet nedbrydes til de vigtige kul-hydrater. Der er naturligvis meget mindre vand i tørret fisk end i frisk sælkød, så ved fodring med tørfisk er det vigtigt, at hundene får dækket deres væskebehov på anden vis.

Om sommeren og først på efteråret kan man fodre med en kombination af lige dele frisk uvaq og frisk hellefisk, så bliver energifordelingen 35 % protein og 65 % fedt. Fordelen ved denne fodring er desuden, at det store vandindhold i den friske fisk er meget gavnlig for hundene.

Som det fremgår af disse eksempler, er det en fordel at kombinere forskellige fodermidler til hundene. Man skal blot huske at kombinere et fodermiddel med højt proteinindhold med et foder med højt fedtindhold. Det duer ikke, at kombinere to fedtholdige eller to proteinholdige fodermidler. Det er hele sammensætningen eller balancen i foderet der er vigtig. Derfor er det også bedst, at balancen i foderet er i orden hver dag. F.eks. er det bedre at give halv uvaq og halv hellefisk hver dag end at give uvaq én dag og hellefisk den næste dag. Hundene har behov for et afbalanceret foder hver gang de bliver fodret.

Dette er også fordelen ved et tørfoder, der er special fremstillet til hårdtarbejdende hunde. Tørfoder som f.eks Arktis, Hike og Specific-CAD er fremstillet specielt til arbejdende slædehunde. Producenterne har bestræbt sig på at komme så tæt på den ideale fodring som muligt, og det er også lykkedes ganske godt for dem - men frisk sæl kommer de nu aldrig til at fremstille !

Ved at fodre og vande hundene så godt som muligt kan man imidlertid næsten nærme sig fodring med sælkød. I næste nummer af Iluliarmioq vil jeg beskrive forskellige praktiske måder at fodre og vande slædehunde på.

Med venlig hilsen Ken Leisner Dyrlæge Ilulissat.

Men i tørfoder som Arktis og Hike er der kulhydrater. Arktis indeholder 27 % protein, 55 % fedt og 18 % kulhydrat til brug for hundenes energiomsætning. Tilsvarende værdier for Hike er 28 % protein, 46 % fedt og 26 % kulhydrat.

Hvilke fodermidler kan vi så benytte for at opfylde hundenes behov for både protein, fedt og kulhydrat, og kan man alligevel opfylde hundenes behov uden at fodre med tørfoder ? I næste nummer af Iluliarmioq vil jeg beskrive nogle forskellige måder at fodre slædehunde på - med og uden tørfoder.

Med venlig hilsen Ken Leisner Dyrlæge Ilulissat.

Kan hundene blive for fede ? Absolut ja ! Hvis man ikke længere kan føle ribben, rygrad eller hoftehjørner på hunden, er den blevet for fed ! Bortset fra hvalpe er det imidlertid yderst sjældent, at opleve en rigtig fed slædehund - og hvalpe skal nok vokse sig fra overvægten.

At hundene er i god fodringstilstand i efteråret er kun en fordel: så har de som regel en god pels til vinteren, de har overskud til at opbygge gode muskler og en god kondition, de bliver sjældent ømme i leddene - dvs færre haltheder - og de er mindre udsatte for sygdomme som feks hundesyge og diarré. Muligheden, for at hundene kommmer godt igennem de næste 7-8 måneders arbejde til glæde og gavn for hundeejeren, bliver dermed rigtig god.

Dette er nogle almindelige regler for fodring af slædehunde. I næste nummer af Iluliarmioq vil jeg beskrive forskellige fodermidler til slædehunde.

Med venlig hilsen Ken Leisner Dyrlæge Ilulissat.