Mest udsat er naturligvis poterne
I Alaska siger man "no feet no dog" (ingen poter ingen hund). Tænk på hvad poterne bliver udsat for af kulde, sne, is og vand. Den grønlandske slædehund har meget stærke poter, og viser sjældent halthed ved småsår på poterne. Når man har kørt i dårligt føre, er det derfor vigtigt at se poterne efter for sår i huden mellem tæerne og på trædepuderne. Nogen gange er det nærmest hele spandet, der har fået sår på poterne. Hvis det er muligt, er den bedste behandling i de tilfælde, at give hunden eller hundene et par dages pause. Potesår heler hurtigt op hvis hunden får pause, men kan omvendt blive meget værre hvis hunden bliver tvunget til at løbe på de beskadigede poter. Man kan yderligere smøre potesårene med en specialsalve indeholdende antibiotika.
Man kan også opleve, at en hund pludselig har en meget tyk tå. Det er som regel enten tegn på en kraftig forstuvning eller ligefrem en brækket tå. Hvis tåen er forstuvet vil hævelsen falde i løbet af de første 3-4 dages pause og hunden vil hurtigt begynde at støtte normalt på benet igen. Det er imidlertid nødvendigt med yderligere 3- 4 dages pause før hunden er helt i orden igen. Hvis tåen er brækket vil hævelsen vare betydeligt længere og hunden vil også være mere alvorlig halt i længere tid. I det tilfælde er det nødvendigt med en måneds pause for hunden.
Hvis hundene har lange negle er der større risiko for, at de træder forkert og kommer til skade. Så for at undgå skader på poterne, er det vigtigt at klippe hundenes negle inden de bliver for lange. Det er også en god ide, at klippe hårene væk mellem tæerne på hundene. Hundene sveder jo på trædepuderne, og denne fugtighed sætter sig som isklumper i hårene mellem tæerne på hundene. Fugtig nyfalden sne kan på tilsvarende vis sætte sig i klumper. Under alle omstændigheder generer klumperne og kan endda give åbne betændte sår i huden mellem tæerne.
Haltheder, der stammer fra skader i skulderleddene, kan både skyldes en pludselig opstået overbelastning eller flere gentagne små skader. Ved en pludselig opstået skade er man sjældent i tvivl om at hunden er skadet og skal behandles. Det er straks vanskeligere ved gentagne småskader.
Nogen dage halter hunden mere end andre, og man kan næsten blive i tvivl om der er noget galt med hunden. Hvis det er en god hund, lader den sig ikke mærke af smerten og fortsætter med at arbejde. Men inderst inde er man godt klar over, at hunden ikke er helt i orden. Så hvis man ikke vil ødelægge en god hund fuldstændig, bliver man nød til at tage den af spandet og give den tilstrækkelig lang pause til, at den kan blive helt i orden igen.
Ilulissat d. 26. februar 2002
Iluliarmioq
Box 25
3952 Ilulissat
Kører man slædehunde, kan man ikke undgå at få halte hunde en gang imellem. Halte hunde er ubrugelige i kortere eller længere tid, så uanset hvornår man får halte hunde er det irriterende og besværligt. Ligegyldigt hvor ubelejligt halthederne kommer, er det imidlertid altid vigtigt at tage dem alvorligt.
Som "tommelfinger regel" siger man, at hvis en halthed ikke er væk på 3 dage vil det tage 3 uger, og hvis haltheden ikke er væk efter 3 uger vil det tage 3 måneder!
Med andre ord er det vigtigt, at opdage og behandle haltheder så hurtigt som muligt for at afkorte den periode, hvor hunden er ubrugelig. Og selvfølgelig skal man først og fremmest undgå at skaden bliver værre.
Måske har man ligefrem set, da hunden pådrog sig den skade, der forårsagede haltheden. I det tilfælde er det vigtigt at benytte sin iagttagelse til at forhindre, at skaden bliver værre. Måske har man set hunden blive kørt over af slæden, hvorefter den ikke kan støtte på et eller flere ben. Det eneste rigtige i det tilfælde vil være at tage hunden op på slæden. Hvis man tvinger hunden til at løbe videre, vil skaden kun blive værre og det vil sandsynligvis tage meget længere tid før hunden bliver helt haltfri igen. Det nytter heller ikke at skære hunden fri - det er forøvrigt også forbudt - skaden bliver værre også selv om den skal løbe hjem i et langsommere tempo.
Dette gælder også hvis en hund bliver bidt voldsomt i poten eller i et led. Hvis det sker hjemme på hundepladsen, skal man ikke forsøge at køre med den for at se hvor slemt det er. Bliver hunden bidt ude på sporet, skal den op på slæden og køres hjem. Et bid i poten eller i et led er alvorligt, stol på det.
For hver dag hunden løber med en halthed vil det tage en ekstra uge før den bliver haltfri.
Når en hund halter er det udtryk for at den har ondt et eller andet sted, dvs at den har en smertefuld tilstand i et eller flere ben. At en hund halter siger dog sjældent noget præcist om årsagen. Derfor er det vigtigt, at undersøge hunden grundigt for at finde ud af hvor smerten sidder og hvad årsagen til den er.
Langt de fleste haltheder sidder i forpoterne eller nederst på forbenene, tredjehyppigste sted er bagpoterne og fjerdehyppigste sted er skulderleddene. Det femtehyppigste sted der kan give halthed pga smerter er skader i nakke- og halshvirvler. Haltheder fra albue- og haseled er sjældne og skyldes næsten altid bid eller påkørsler. Haltheder der skyldes skader på hofterne er endnu mere sjældne men til gengæld meget alvorlige.
Dvs at de fleste smertegivende tilstande kan findes i hundens forben. Det er indlysende at bid-skader hyppigst ses i hovede og på forben, og påkørsler kan ramme hunden overalt. Men årsagen til at hundene er mere udsat for skader på forbenene skyldes, at det er forbenene der skal opfange alle de stød og knubs, som hunden hele tiden modtager, når den bevæger sig. Bagbenene bliver brugt til afsæt, forbenene til at lande på. Og jo højere hastighed desto kraftigere stød skal forbenene opfange. Endnu flere stød og knubs opfanger forbenene, når hunden bremser, f.eks. ned ad bakke.
Skader i nakke- og i halshvirvler er typiske arbejdsskader for hårdtarbejdende slædehunde, og skyldes at pludselige og voldsomme ryk i seler og skagler forplanter sig til nakke- og halsregion. Skader i nakke- og halshvirvler kan være vanskelige at erkende, men hunden virker stiv i ryggen og halter måske skiftevis lidt på begge forben. Under alle omstændigheder arbejder hunden ikke som den skal, fordi den har konstante smerter. Behandlingen er den samme som ved skulderskader, nemlig pause indtil hunden er helt i orden igen. En god og veltilpasset hundesele vil iøvrigt opfange og fordele kraften fra de ryk hunden bliver udsat for og dermed nedsætte risikoen for skader på nakke- og halshvirvler.
Ligegyldig hvad årsagen er til at hunden halter, er det som nævnt meget vigtigt at give hunden en pause. Pausens længde er naturligvis afhængig af skadens alvor. Potesår mindst 2-3 dage, forstuvede tæer mindst én uge, skulderskader og skader i nakke- og halshvirvler mindst 3 uger. Som nævnt i de tidligere artikler om fodring, har halte hunde brug for en ekstra god fodring mens de holder pause. Den ekstra fodring giver overskud til at blive rask og til at holde varmen.
Hvis det er meget koldt eller meget blæsende vejr, skal pausen forlænges. Dette skyldes, at hunde har en mindre blodgennemstrømning i benene i koldt vejr. Dette er helt naturligt og egentlig meget fornuftigt for at undgå varmetab gennem benene. Desværre betyder den mindre blodgennemstrømning også, at det tager længere tid for skader at komme i orden, og at f.eks. penicillin og smertestillende medicin ikke transporteres så effektivt til de syge steder i benene.
Det er derfor vigtigt, at halte hunde har mulighed for at ligge i hundehus, så de kan hæve temperaturen og blodgennemstrømningen i benene.
Foruden pause kan man hjælpe hunden hurtigere over haltheden ved at give den visse typer medicin. Hvis man finder hævelse og sår ud for et ømt område er det nødvendigt at give hunden penicillin, også selvom man ikke er sikker på, at hunden er blevet bidt. Hvis man ikke behandler infektionen, fortsætter hunden med at have smerte og halthed. En anden effektiv behandling er at give hunden medicin, der kan øge blodgennemstrømningen i det syge område. Derved falder hævelsen, smerten nedsættes og hunden kommer hurtigere i orden
Man kan i øvrigt gøre meget
for at forhindre hundene i at blive halte. Hunde der er fodret rigtigt får færre haltheder og bliver hurtigere raske. Hunde der er veltrænede har stærke led og muskler og har opøvet en god balance. Man får sjældent skadede hunde ved lav hastighed, eller på gode slædespor. Problemerne kommer altid når hundene presses til høj hastighed eller løber på dårlige slædespor.
Voksne hunde har naturligvis stærkere led og muskler end hvalpe og unghunde. Voksne hunde har som regel også lært at holde balancen i selen, hvorimod hvalpe og unghunde først skal lære at trække en slæde. Hunde, f.eks utrænede hvalpe og unghunde eller trætte hunde, der løber med slappe skagler er langt mere udsatte for uheld og skader end hunde, der har stramme skagler. Det er ærgerligt at få ødelagt en lovende unghund fordi man har presset den udover dens ydeevne. Måske skulle den bare have haft en måned mere til at vokse og lære "håndværket" i.
Haltheder hos slædehunde i Grønland
Endelig en kommentar til, at nogle personer skærer et åbent sår i nakken eller mellem skulderbladene på en halt hund, eller måske skærer halen af hunden i et forsøg på at helbrede den. Begge dele er gammel overtro og uden virkning, men praktiseres desværre stadig enkelte steder i de grønlandske slædehundedistrikter. I følge Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold er begge dele forbudt og overtrædelse kan straffes med bøde, og i grove gentagelsestilfælde med frakendelse af retten til at holde dyr.
Med venlig hilsen Ken Leisner dyrlæge Ilulissat.
