Ilulissat d. 19. juli 2001
Svensk Slädhundsport
Sandviksås
504 96 Bredared
Sverige
Att.: Helen Lundberg
Kære Svensk Slädhundsport,
Qimmeq betyder hund, qimmit hunde. Qamutit slæde. Ordet slædehund eksisterer ikke. Qimmit uden qamutit giver ingen mening, og qamutit uden qimmit er nærmest ubrugelig. Derfor bruges qimusseq om den samlede betegnelse for hunde og slæde. Iperaataq er en pisk. Pooqattaq en slædepose. Anut en hundesele, og pituutaq skagle.
Vi er nord for Kangerlussuaq, tidligere Søndre Strømfjord, og oppe i de grønlandske slædehundedistrikter. Når det gælder hunde, er Grønland nemlig skarpt adskilt i to dele: Syd for polarcirklen er den grønlandske slædehund forbudt, og nord for polarcirklen er kun den indfødte grønlandske slædehund tilladt. Sådan har det været siden 1889, hvor det blev forbudt ved lov at indføre hunde til de grønlandske slædehundedistrikter. Forbuddet var ikke begrundet af racemæssige hensyn, men blev indført for at stoppe de talrige hundesygeudbrud, der mentes at stamme fra hundene ombord på de mange hvalfangerskibe, der hvert år anløb de nordgrønlandske bygder og bopladser. Antallet af hundesygetilfælde faldt, og som ekstra gevinst er den grønlandske slædehund på Grønland siden da forblevet en ren og ublandet hundestamme.
Man må dog ikke forledes til at tro, at der så også kun findes én type af grønlandske slædehunde i Grønland. Intet er mere forkert. At opstille en racebeskrivelse for den grønlandske slædehund i Grønland er simpelthen ikke muligt, og set med grønlandske øjne også latterligt: En hund er en hund ! Sandheden er, at med en population der svinger omkring 25.000 individer, er der meget stor variation i udseendet på hundene. Der findes lavbenede og brede hunde, der findes meget højbenede og slanke hunde, der findes hunde med kort hals og hunde med lang hals, ligesom hunde med kort hale og lang hale, der findes hunde med kort tæt pels og hunde med meget lang og blød pels - meqqujooq, lette hunde og tunge hunde samt hunde i alle tænkelige og utænkelige farver og farvekombinationer. Grønlænderne siger, at der ikke findes hunde med blå øjne. Jeg har set én (1 !) slædehund i Grønland med blå øjne, den var samtidig mangefuldt pigmenteret omkring øjne, næse og mund. Ellers er hundene generelt velpigmenterede. Dette gælder også poterne, som er utroligt stærke på den grønlandske slædehund.
Fælles for alle de grønlandske slædehunde på Grønland er deres robusthed og styrke. Dette skyldes først og fremmest det traditionelle "avlsprogram": Når tæven kommer i løbetid slippes den løs og forbliver derefter løs i ca. 2 uger. Dette sikrer, at tæven får mulighed for at parre sig med adskillige forskellige hanhunde hver dag. Samtidig får tæven mulighed for at øge sin foderoptagelse, hvilket sikrer flere ægløsninger end hvis hun stod bundet hele løbetiden. Alternativt lader man tæven stå på kæde sammen med en udvalgt hanhund, der - hvis den ved slagsmål kan holde andre løsgående hanhunde væk - formodes at blive fader til hvalpene. De ukontrollerede omstændigheder omkring parringen sikrer konstant rekombination af gener i populationen og dermed meget lidt indavl.
